Hollywood13. januar 2016

Oscar-vinder droppede sin iPhone

Eddie Redmayne sagde farvel til afhængigheden af sin smartphone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/15.21022465.jpg
 Foto: All Over

Han er snart aktuel i ”The Danish Girl”, og han vandt en Oscar for sin rolle som Stephen Hawking i ”The Theory of Everything”. Der er ikke noget at sige til, at 34-årige Eddie Redmayne er en travl mand, men han fik nok af hele tiden at skulle tjekke sin telefon.

For omkring et år siden droppede han simpelthen sin iPhone og byttede den ud med en helt gammel mobil i stedet, fordi han gerne ville leve i nuet i stedet for konstant at skulle tjekke emails og alt muligt andet på mobilen. Det skriver Daily Mail.

- Jeg prøvede at skifte tilbage til en gammeldags telefon i stedet for en smartphone. Det var en reaktion imod at være limet permanent til min iPhone i alle de timer, jeg var vågen. Der var hele tiden emails, og jeg følte, at jeg halsede efter – og det var bekostning af at kunne leve i nuet. Jeg elsker ideen om en mere analog telefon i teorien. I løbet af dagen følte jeg mig langt mere levende, siger Eddie Redmayne til The Independent.

Skuespilleren måtte dog erkende, at han kom til at bruge mere tid på sin laptop, end han hidtil havde gjort, fordi han der skulle svare på emails – og det endte med at irritere hans kone Hannah.

- Som det første hver morgen sad jeg i to timer og besvarede mails, og det var det sidste jeg gjorde om aftenen, inden jeg skulle sove – og det var et indgreb i dagen på en anden måde. Jeg var ikke så populær hos Hannah, så i dag er jeg tilbage på min iPhone, og vores forhold har det bedre igen, lyder det jokende fra Eddie, som venter sit første barn med konen.

Sponsoreret indhold