Ansatte jubler over milliardgevinst i lotto – der er dog ét problem
Der kunne formentlig høres jubelskrig og klapsalver uden for restaurant Grissini's i New Jersey forleden. Og det var hverken på grund af gode anmeldelser eller ekstra drikkepenge.
Næh, de ansatte havde såmænd lige opdaget, at de havde vundet den helt store gevinst i lotto. Nærmere bestemt 949 millioner dollar.
- Alle numrene matchede vores kupon, og der opstod totalt forvirring. Der var så meget glæde, og det er svært at beskrive den følelse af eufori, vi følte, fortæller Charles Poveromo, der har arbejdet på restaurant Grissini's i 13 år.
Der var dog lige ét enkelt problem...
Nu bruger Lotto-vinder sine millioner: Se de vilde indkøb
Vindertallene var gode nok, men desværre var datoen ikke korrekt. Æv! Foto: Restaurant Grissini's/Facebook
Har ikke råd til søns gave, men bruger 56.000 på lotto
315 millioner til Lotto-spiller fra Helsingør
Godt nok havde kuponen de seks vindertal. Men desværre sad vindertallene på den forkerte kupon.
De 42 restaurant-ansatte, der delte kuponen, havde nemlig ved en fejl fået byttet om på onsdagens og lørdagens lottokupon – og derfor varede glædes- og milliardrusen sølle 20 minutter, før at en ansat til sin rædsel opdagede den problemet.
Men inden milliardgevinsten forsvandt som dug fra solen, nåede restaurantens videoovervågning at fange øjeblikket, da de 42 restaurant-ansatte – for en stund – troede, at de var blevet millionærer.
Du kan se det klip lige her: