Hollywood15. januar 2016

Celine Dions mand er død

René Angelil er død af kræft.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/celine-dion-gravid2-jpg.jpg

LOS ANGELES/SE og HØR: Celine Dions mand, Rene Angelil er død. Han blev 73 år.

Det bekræfter Celine Dions pressefolk.

- René Angelil døde i morges i hjemmet i Las Vegas efter en lang og modig kamp mod kræft, siger en talsmand til CNN og fortsætter:

- Familien beder om fred, og vi vil komme med flere detaljer senere.

Ifølge retsmedicineren i Clark County i Nevada, døde René af halskræft.

- Dermed er hans dødsårsag naturlig, og vi lukker sagen, skriver retsmedicineren i en rapport.

Parret har været sammen hele Celines liv, og René fungerede i mange år også som hendes manager. De begyndte at danne par umiddelbart efter Eurovision Song Contest-sejren i 1988, og på trods af den store alderforskel - Celine er blot 47 år, trodsede deres lange forhold alle odds. De blev gift i 1994.

Der er ingen tvivl om, at Celine er i stor sorg. Hun har ikke langt skjul på, at hun ville ønske, at hun kunne komme ud af sin kontrakt på Caesars Palace-hotellet i Vegas for at kunne tilbringe mere tid derhjemme. Da det ikke var muligt, brugte hun altid lang tid under koncerterne til at fortælle publikum om sin store kærlighed til René.

René efterlader sin kone og deres tre børn, René-Charles, 14 og tvillingerne, Nelson og Eddy, der blot er fem år.

Sponsoreret indhold