Jess blev bare 18 år: Skrev rørende brev inden sin død
Jess Fairclough var bare 17 år gammel, da hun fik konstateret en sjælden og aggressiv form for kræft.
Under et år senere var hun død.
Det var i december, at Jess fik at vide, at hun ikke havde mange dage tilbage at leve i.
- Det er ikke meningen, at alle skal have et langt liv, og det er okay, sagde hun, da hun fik den triste nyhed.
Men inden Jess trak vejret for sidste gang, nåede hun at skrive et rørende brev, der omhandlede livet og vejen til lykken.
I brevet stod der en kort liste over de vigtigste ting i Jess' liv.
- At være med familie og venner.
- Skrive ting ned i min dagbog.
- Få de gode ting til at vægte mere end de dårlige.
- Læs, og lyt, og tal, og tegn og lav musik.
En enkel liste, som hun afsluttede af med følgende sætning:
- De her ting gør en glad, og jeg tror, at det er livets hemmelighed: At være glad, at lave ting, og at være så god ved hinanden som muligt.
Det var dette brev som Jess efterlod inden hun døde. (Foto: Liverpool Echo).
Kræftsyg 4-årig bliver 'gift’ med favoritsygeplejerske
Brevet har allerede inspireret Jess' familie og venner til at gøre gode ting for andre.
Derfor mødes en flok af venner og familie i morgen, hvor de samler penge ind til foreningen "Cancer support for the young".