Nyheder27. januar 2016

Kræftramte Ritt Bjerregaard: Kræften har spredt sig

Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard er begyndt på en ny kemo-kur, efter at en scanning har afsløret, at kræften har spredt sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/september/ritt1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den tidligere toppolitiker Ritt Bjerregaard, 75, gennemgår i denne tid en hård kamp mod kræft.

En scanning har nemlig vist, at hun har fået metastaser – kræften har med andre ord spredt sig.

- Kræft er en meget lumsk sygdom. Det lumske er, at jeg ikke har kunnet mærke noget, men da jeg var til scanning i efteråret, opdagede lægerne, at metastaserne har bredt sig til mine lunger.

- Derfor er jeg nu gået i gang med en ny kemokur, fortæller Ritt Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Den alvorlige sygdom fik Ritt Bjerregaard konstateret i begyndelsen af sidste år, da hun opdagede blod i sin afføring.

Lægerne konstaterede, at hun var ramt af endetarmskræft, og den tidligere toppolitiker for Socialdemokratiet gennemgik to store operationer.

Nu skal hun endnu engang igennem et behandlingsforløb.

Sponsoreret indhold