Nyheder1. februar 2016

Konkurrence: Vind ’Den Danske Pige” og Arken-billetter

Nu kan du få fingre i romanen ”Den Danske Pige” samt fribilletter til kunstmuseet Arken, der lige nu viser en særudstilling med Gerda Wegener, der spiller en central rolle i den utrolige historie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den_danske_pige_bog_til_konkurrence.jpg
 (Foto: Lindhardt og Ringhof)

”Den Danske Pige” er den sande fortælling om danskeren Einar Wegener, der var den første person, der fik en kønsskifteoperation.

Om lidt får filmen bag den utrolige historie biografpræmiere, og i den anledning har SE og HØR fået fingre i bogen bag filmen.

Du kan nu blive den heldige vinder af ét eksemplar af bogen OG tilmed vinde to fribilletter til kunstmuseet Arken, der lige nu viser en særudstilling med Gerda Wegener, som spiller en central rolle i den utrolige historie.

SE og HØR har nemlig fået fingre i fem eksemplarer af bogen ”Den Danske Pige” samt 2x5 fribilletter til Arken. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne.

Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med den 15. februar.

https://imgix.seoghoer.dk/den_danske_pige_bog.jpg
 (Foto: Lindhardt og Ringhof)

Bogen ”Den Danske Pige” er skrevet af David Ebershoff og fortæller den utrolige historie om den amerikanske enke Gerda Waud, der kommer til København for at studere på Kunstakademiet.

Her forelsker hun sig i sin lærer, maleren Einar Wegener. De gifter sig og slår sig ned i Nyhavn, hvor de indretter bolig og et atelier.

Da Einar i 1925 accepterer at sidde model for Gerda, som hun kan færdiggøre et billede af en kvinde, skubber de i fællesskab døren op for en tredje person: Den unge pige Lili, der forsigtigt og en smule fortumlet træder ind i deres ægteskab.

Det står lysende klart for dem begge, at der inden i Einar findes en kvinde, som kæmper for at komme ud, og Gerda indser, at Einar må tage skridtet fuldt ud og blive kvinde også i fysisk forstand. I Tyskland finder hun en specialist, der vil påtage sig opgaven, og på Dresden Kvindeklinik indleder Einar en række smertefulde kønsskifteoperationer.

David Ebershoffs roman “Den danske pige” tager afsæt i Gerda og Einar Wegeners historie. Romanen er filmatiseret med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili.

Den utrolige historie bliver lige nu også fortalt på kunstmuseet Arken. Her er der nemlig en særudstilling med Gerda Wegeners værker.

Om den unikke udstilling skriver Arken følgende på sin hjemmeside:

Gerda Wegener (1885-1940) er en unik skikkelse i dansk kunst. Som kvindelig kunstner skildrer hun på enestående vis kvinders skønhed med lige dele indlevelse og begær. Flirtende piger, glamourøse divaer og sensuelle kvinder er blandt Gerda Wegeners yndlingsmotiver. Hertil kommer billederne af hendes transkønnede ægtefælle, Lili Elbe, der som model i Gerda Wegeners kunst udviklede sin kvindelige identitet.

Sponsoreret indhold