
Så sygt mange $ har Leos Oscar-film indtjent

LOS ANGELES/SE og HØR: En kæmpe success.
Økonomisk set er det ret underordnet, om Leonardo DiCaprios film, 'The Revenant' vinder en Oscar-pris den 28. februar. Allerede nu er det en gigantisk succes set med filmbriller.
Forleden kom det nemlig frem, at den egentlig ret så smalle film, nu har indtjent $325 millioner - altså over to milliarder danske kroner. Det skriver Hollywood Reporter. Filmen kostede "kun" $135 millioner, således kan 20th Century Fox altså stikke over én milliard kroner i lommen ($190 millioner).
Filmen blev til at begynde med kun vist i udvalgte biografer, men efter den vandt tre Golden Globes og kom med i Oscar-kapløbet med hele 12 nomineringer, gik biografsalget amok - ikke blot i Nordamerika, men i hele verden.
Leonardo DiCaprio er nomineret for sin rolle som Hugh Glass, og er storfavorit til at vinde en af årets mest anerkendte filmpriser, 'bedste mandlige hovedrolle'.
