BREAKING: Rihanna syg - aflyser Grammy i sidste sekund
LOS ANGELES/SE og HØR: Man kan ikke sige, at hun ikke prøvede. Men en meget syg Rihanna måtte aflyse.
Den 27-årige Barbados-pige skulle have optrådt ved aftenens Grammy-prisuddeling i L.A. Men i sidst sekund måtte hun aflyse på grund af sygdom, erfarer TMZ.
Rihanna ankom ellers til Staples-centeret i downtown L.A., men droppede den røde løber for at tage direkte til prøver. Men efter kort tid måtte hun kaste håndklædet i ringen: Hun kunne simpelthen ikke holde til det, og ifølge en kilde er hun ramt en slem omgang bronchitis.
Den tropisk-fødte pige har da også tilbragt en del tid i New York, som lige nu kæmper mod helt ekstreme vintertempeturer. Minus 20 grader målte man forleden i Central Park. Og da Rihanna kom til L.A. ventede den februarhedebølge og 35 grader celsius. Ikke just et temperaturudsving, der kan være sundt for en krop, der kæmper mod bronchitis.
Ifølge TMZs oplysninger er Rihanna på medicin for at komme den farlige sygdom til livs.