KRIGEN

Men én gang skal jo være den første. Og faktisk synes jeg, at Carsten Jensen forleden i "Deadline" sagde noget vældig tankevækkende om disse ugers helt store emne: Kommer der krig i Golfen - og er det i orden, hvis der gør? Carsten Jensens pointe var, at der ikke findes noget moralsk rigtigt svar på det spørgsmål. At det med andre ord er helt o.k. at være godt og grundigt i tvivl om, hvorvidt krigen er løsningen. Og netop sådan tror jeg, at danskere har det med den krig, der efter alt at dømme bliver en realitet (måske ligefrem med danske soldater i aktion): Vi er simpelthen i tvivl. Noget taler for en krig - men meget taler også imod. På den ene side ved vi, at Saddam Hussein er et gennemført dumt svin. En mand, hvis handlinger nu i årevis har fastholdt en hel nation i et regulært rædselsregime, hvor menneskerettigheder er noget, man griner højt og flot af. Jeg tror, at alle ubetinget ville støtte en krig, hvis der var sikkerhed for, at den målrettet kunne fjerne dette umenneske. Men på den anden side ved vi, at en krig altid har meget store omkostninger - ikke mindst for dem, der slet ikke er ansvarlige for noget som helst, nemlig civilbefolkningen. Og spørgsmålet rejser sig så naturligvis: Kan prisen for at fjerne Saddam Hussein ikke blive for høj? Svaret er som sagt ikke nemt at give. Tilbage står, at vi lige så godt mentalt kan forberede os på en krig. Om den så også er rigtig, er en anden sag. Selv Carsten Jensen er i tvivl. Og det ser man mildest talt ikke hver dag.