Nyheder17. februar 2016

Lukas Graham åbner op om faderens død: Jeg røg af sporet

Efter sin fars død kom Lukas Graham ud på en farlig sti med masser af mad og alkohol, der blev farligt for hans helbred
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lukas_graham_til_de_stoerste_oejeblikke_i_2015_i_operaen_i_koebenhavn.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Efter at Lukas Grahams far Eugene døde af et hjerteanfald i 2012, kastede sangeren sig ud i et overforbrug af penge, alkohol og mad.

- Jeg tog så meget på i vægt og havde levet så usundt, at jeg konstant fik halsbrand, og det ødelagde mit stemmebånd, fortæller den 27-årige sanger til musiksitet Noisey.

Den usunde livsstil tvang ”7 Years”-sangeren til at aflyse flere planlagte koncerter.

- Jeg aflyste 18 koncerter på en Europa-turné, og jeg måtte ikke tale i en hel måned. Jeg måtte droppe at spise fed mad, rødvin, ingen te, ingen kaffe, ingen juice, intet frugt. Jeg levede praktisk talt af fucking havregryn og yoghurt, fortæller sangeren til musiksitet.

Det er gået de færrestes næser forbi, at Lukas Graham stod sin far nær. Sangeren var på tur med bandet, da faderen døde, men han vendte tilbage til turen efter blot 12 dage for at ære sin far.

- Jeg tror ikke, der var andet, jeg kunne have gjort, for jeg var midt i min – men sikkert også hans – største drøm, siger han.

- Han var min største fan og min bedste ven, så hvis jeg havde stoppet, havde det været en fornærmelse mod alt det hårde arbejde, han havde gjort for os.

Køb denne uges SE og HØR, der er på gaden onsdag, og læs hele historien om Lukas Graham.

Hent også SE og HØRs gratis app ”Mit SE og HØR” og scan siden Lukas Graham. Så kan du se videoen, der viser det rørende øjeblik, hvor Lukas Graham omfavner sin elskede mor på scenen til DMA 2015.

https://imgix.seoghoer.dk/sh07_forside.jpg
https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_5.png

Sponsoreret indhold