Nyheder17. februar 2016

Skal statskassen smækkes i for grevinde Alexandra?

Grevinde Alexandra står til at score tocifret milliongevinst på salg af Østerbro-palæ
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grevinde-alexandra.jpg
 (Foto:All Over Press)

Grevinde Alexandra er efter skilsmissen fra Martin Jørgensen ved at realisere sine forskellige værdier og ender med at blive en yderst velhavende kvinde.

Hendes og Martin Jørgensens feriebolig i Tyrkiet er solgt, og grevinden slap fra handlen med et pænt rundt nul.

Nu står Alexandra til at tjene et tocifret millionbeløb på salget af palæet på Svanemøllevej på Østerbro i København.

Den prægtige bolig fik hun af prins Joachim i forbindelse med deres skilsmisse.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mitsh-banner_620x434.jpg

Huset er sat til salg for 25 millioner kroner, og ud over salæret til ejendomsmægleren står Alexandra til at kunne putte hele salgsprisen i de bugnende lommer.

De mange millioner kommer oven i Alexandras årlige indtægter på 2,6 millioner kroner.

En halv million kommer fra en bestyrelsespost i schweiziske Ferring Pharmaceuticals.

Og siden skilsmissen fra prins Joachim i 2004 har Alexandra hvert år fået 2,3 millioner kroner af den danske stat i såkaldte 'årpenge' - en årlig udbetaling til Alexandra der er besluttet ved lov.

Så grevinden har i den grad sit på det tørre, og i løbet af få år flytter sønnerne Felix og Nikolai hjemmefra, og så er Alexandra for alvor fri og rig.

Se galleri med Østerbro-palæet (artiklen fortsætter under galleriet)

Svanemøllevej 15 - Alexandras tidligere bolig

Alexandra har blandt andet fået de 2,3 millioner kroner årligt for at varetage repræsentative opgaver, men de er blevet færre og færre med årene.

Vi vil derfor høre, om du mener, at det er rimeligt, at den danske stat fortsat skal finansiere velhavende Alexandras tilværelse eller om grevinden må klare sig med millionformuen for palæet på Svanemøllevej og løn for de arbejdsopgaver hun selv måtte finde.

Sponsoreret indhold