Hollywood18. februar 2016

Sam Smith taler ud om imponerende vægttab

Det 23-årige sangtalent var nærmest ugenkendelig på den røde løber, da han viste sit nye tynde look frem i anledningen af Grammy-uddelingen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sam-smith.jpg
 (Foto: All Over Press)

Kiloene er raslet af, siden Sam Smith besluttede sig for at gøre noget ved sin størrelse og give sig selv en "slanke-makeover", som han annoncerede på sin egen Instagram-profil tilbage i 2015.

Ved den store Grammy-uddeling, der løb af stablen mandag den 15. februar, var det ikke til at tage fejl af, at den britiske hitmager har gennemgået en enorm forandring.

- Jeg er bare holdt op med at spise som en gris, det er i bund og grund forskellen, sagde han på den røde løber til CBS.

Men rejsen mod den nye slanke statur har været hård ved Smith:

- Det har været rigtig, rigtig svært for mig. Jeg elsker mad så meget, så det vil altid være en evig kamp for mig, men jeg prøver virkelig at gøre mit bedste for at opretholde min nye livsstil, sagde han i et interview på The Today Show på NBC.

Med et glimt i øjet indrømmede sangeren også, at han nogle gange har drømt om tuna melts - tunsandwiches med smeltet ost - når han gik i seng.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mitsh-banner_620x434.jpg

Men Smith holdt fast i motivationen for at sætte en stopper for de mange tilråb, han har oplevet undervejs i sin karriere.

- Hvis der var nogen, der kaldte mig fed, rørte det mig meget mere, end hvis jeg blev kaldt bøsse. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg har accepteret min seksualitet og er stolt af den, men at blive kaldt tyk var noget jeg ønskede at ændre, forklarede han.

Det sundere forhold til mad har lettet superstjernen for over 22 kilo.

Sponsoreret indhold