Nyheder20. februar 2016

Mette Lindberg: Jeg er imponeret

Niveauet imponerede den nye ”X Factor”-dommer Mette Lindberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_a1f1478.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Den nye kvinde ved dommerbordet i ”X Factor” Mette Lindberg, fik en drømmestart på liveudsendelserne fredag aften. Alle hendes tre unge deltagere blev sendt videre af seerne. Og det var endda i et show, der havde et imponerende højt niveau, mener hun.

- Det kunne ikke være gået bedre. Jeg er ret imponeret over alle deltagerne og niveauet i første liveshow. Det virker som om, alle har spillet 5-10 shows før. Det viser bare hvor stærke mennesker, vi har med at gøre, siger Mette Lindberg til SE og HØR.

Selvom showet varer halvanden time gik tiden meget hurtigere end sangerinden havde regnet med. Hun lover, at der venter mange flere musikalske oplevelser med de unge forude.

-Det gik meget hurtigere, end jeg havde forventet og jeg fik sved på kroppen. Jeg er bare så glad for, at jeg har alle helskindet ovre på den anden side, fordi vi har så mange fede planer som jeg glæder mig til alle skal se, fortæller hun.

Sponsoreret indhold