Vred Pernille til "Luksusfældens" ekspert: - FUCK DIG!
Tirsdag aften er der premiere på en ny sæson af ”Luksusfælden”, og i det første afsnit er de to eksperter rejst til Gammel Rye for at hjælpe det unge par Dennis og Pernille.
Og med en gæld på næsten én million kroner til både Skat, utallige kreditorer og familien er der nok at tage fat på for eksperterne Carsten Linnemann og Jan Swyrtz.
Til sammen har parret syv børn – og en masse ubetalte børnepenge – men trods ubetalte regninger har Dennis købt en ny playstation og et fladskærms-tv på afbetaling, fordi han mener, han har brug for det til at slappe af.
Dennis arbejder som bager, mens Pernille arbejder som SUSO-hjælper – og når deres løn ikke længere rækker, har de for vane at låne penge af deres familien. Nu skylder de efterhånden familien 84.000 kroner, men det mener parret nu ikke er det store problem.
Klip fra ”Luksusfælden”: Grædende datter tigger penge af mor - igen
Samme holdning deler ”Luksusfældens” eksperter dog langt fra. De har nemlig talt med Pernilles mor, som har skrevet et brev til sin datter.
- Som forælder ville jeg græde for mig selv, hvis jeg havde en datter, der var ligeglad i virkeligheden. Og det synes jeg faktisk, at du virker som om. Ligeglad, siger Jan Swyrtz, efter at han har ladet Pernille læse brevet fra sin mor.
- Nej, det vil jeg ikke sige, at jeg er, siger Pernille, inden Jan Swyrtz indskyder:
’Luksusfældens’ eksperter i chok: Gør du grin med os?
Bryder sammen efter skideballe i Luksusfælden
- Jeg siger ”virker” som om.
- Det er fint! FUCK DIG, udbryder Pernille, inden hun stormer ud af stuen, hvor eksperterne er i gang med at fremlægge regnskabet.
Dennis skynder sig at følge efter for at trøste sin kone, men Pernille vil ikke trøstes. I stedet slår hun ud efter sin mand, som må vende tilbage til de to eksperter, mens Pernille køler af ude i parrets skur.
Om det lykkes eksperterne at få Pernille og Dennis på rette kurs, kan du se i aften klokken 20.00, når ”Luksusfælden” løber over skærmen på TV3.
Indtil da kan du se et klip fra aftenens program lige her: