”De Unge Mødre”-Julie: - Jeg prøver at holde hovedet oppe
Hun burde egentlig være i skole og lave lektier. Men Julie Boraso Heinesens tanker er helt andre steder. Den unge mor – der har medvirket i ”De Unge Mødre” – savner nemlig sin kæreste Benjamin, 36, der har været forsvundet i næsten 48 timer.
Benjamin forlod sin lejlighed i Gothersgade i det indre København tirsdag morgen – siden har den unge mor på 21 og Benjamins familie og venner ikke hørt fra ham.
- Det er en rigtig ubehagelig situation. Jeg prøver bare at være positiv og holde hovedet oppe og prøver at få lavet mine lektier og passe min skole, selv om det er svært, fortæller en bekymret Julie til SE og HØR .
Hun har kun fået ét livstegn fra Benjamin, siden han forlod sin lejlighed tirsdag morgen. Natten til i går sendte han nemlig hende en SMS.
Chok for ”De Unge Mødre”-Sabrina: - Jeg fik sklerose
Efterlysningen af Benjamin foregår blandt andet på Facebook, hvor dette billede florerer. Foto: Facebook
- Han skrev, at han sover hos en ven, og at jeg skal skrive til ham næste morgen, bare så han ved, at jeg er stået op. Jeg skriver selvfølgelig til ham, men jeg har ikke hørt fra ham siden. Så har der været fuldstændig stille, og hans telefon er slukket. Han er slet ikke til at komme i kontakt med, han har heller ikke været aktiv på Facebook, siger Julie.
Parret – der mødte hinanden i november sidste år – plejer at fortælle hinanden alt, og derfor er Julie meget bekymret og utryg, når hun ikke ved, hvor han er – eller hvorfor han er væk.
Hun håber dog, at han bare har brug for noget tid alene.
- Der har slet ikke været noget mystisk omkring ham. Det er det, der er så mærkeligt. Han har været, som han plejer. Han sagde til mig, at han ville tage på arbejde, men så finder jeg ud af, at han slet ikke har været der. Jeg tror, at han måske har brug for at være sig selv, men jeg ved det virkelig ikke. Men det er, hvad jeg kunne forestille mig, fortæller Julie, der i begyndelsen tænkte, at han nok skulle komme hjem – men onsdag aften blev bekymringerne alligevel for store.
"De Unge Mødre"-Nadja indlagt på hospitalet
’De Unge Mødre’-deltager droppet af kæresten
Derfor er Benjamin nu efterlyst hos politiet – og Facebook-opslaget med hans efterlysning bliver i disse minutter delt på kryds og tværs på det sociale medie.
- Jeg vil bare gerne høre fra ham. Bare så han kan se, at vi er nogen, der er pissebekymrede, og at vi faktisk er nogen, der holder vanvittig meget af ham. At han er ønsket her. Der er jo nogen, der godt kan finde på at tage sådan nogle drastiske beslutninger, hvor de bare gerne vil gå under jorden. Det er bare vigtigt for mig, at han ved, at vi er pissehamrende bekymrede for ham, siger Julie til SE og HØR, inden hun til slut tilføjer:
- Lige nu håber vi, at Facebook-opslaget og budskabet spreder sig meget, så han snart kommer hjem.
Herunder kan du læse hele efterlysningen af Benjamin Kelly-Rosendahl:
Benjamin Kelly-Rosendahl
36 år
København
Han er sidst set om morgen den 23. februar, vor han går fra sin lejlighed i Gothersgade
Benjamin er 185 cm høj, almindelig af bygning, med fuldskæg.Han var formentlig iført grålig trøje, cowboybukser og muligvis en blå kasket.
Hans telefon er slukket, og han har ikke været aktiv på de sociale medier.
Har du oplysninger i sagen, så kontakt Københavns politi eller skriv en privatbesked Sofie Sønderup via hendes Facebook-profil her.