Hollywood29. februar 2016

DiCaprio: Derfor var min mor min Oscar-date

Selv om "The Revenant"-stjernen Leonardo DiCaprio har datet adskillige kvinder, var det hans mor, han havde taget med til Oscar-festen søndag aften. Og det er der en helt speciel årsag til, forklarer stjernen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3308724.jpg
 (Foto: All Over)

Han har dannet par med nogle af verdens smukkeste kvinder og er en af Hollywoods mest eftertragtede ungkarle, men alligevel valgte Leonardo DiCaprio ved dette års Oscar-show at tage sin mor, Irmelin Indenbirken, med som sin date.

Og det skyldes, at moren altid har været der for ham, forklarede "The Revenant"-stjernen ABC News.

For da Leonardo DiCaprio var barn og voksede op i Los Angeles, brugte forældrene alle deres eftermiddage på at tage sønnen med til auditions efter skoletid.

Til ABC News beskrev den populære skuespiller sig selv som et "over-ambitiøst barn", der var fast besluttet på at blive skuespiller, og heldigvis for stjernen lyttede hans forældre altid til den drøm.

- Og jeg kunne aldrig være mere taknemmelig, lød det fra "Titanic"-skuespilleren, der natten til mandag i dansk tid vandt sin første Oscar-statuette for sin rolle i filmen "The Revenant".

Leonardi DiCaprio har været nomineret til den prestigefyldte filmpris hele seks gange i alt. Første gang var for 22 år siden i begyndelsen af 1990'erne, hvor han var nomineret for bedste birolle for sin præstation i filmen "What's Eating Gilbert Grape?"

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold