Paradise Hotel4. marts 2016

Paradise-Patrick: Jeg slapper mere af i år

Patrick Brylov er med i ”Paradise Hotel” for andet år i træk, og han slapper mere af i år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brylov-mexico.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Pigernes ven, den charmerende Patrick Brylov forlod sidste års udgave af ”Paradise Hotel” efter et falduheld. I den kommende sæson er han tilbage på luksushotellet og kan denne gang tage det hele meget mere afslappet.

Som sidste år var Hvidovre-fyren en ombejlet herre, da SE og HØR mødte ham på den røde løber til forpremieren på 12. sæson af reality-programmet.

- Sidste år var jeg meget nervøs og rådvild. Det med at skulle snakke med en masse nye folk og journalister er en meget grænseoverskridende oplevelse. Det har jeg vænnet mig til nu, og det er jeg glad for. Jeg har fundet ud af, at det bare er mennesker. Det handler om at være sig selv og have det sjovt. Mange af de andre deltagere har været meget nervøse. Jeg er glad for, at jeg har kunnet slappe af og nyde tingene, sagde Patrick Brylov til SE og HØR.

I mange sammenhænge er det naturligt at spørge en mere erfaren person end en selv til råds. Sådan var det dog ikke helt på hotellet, forklarede Patrick.

- Da jeg kom ind på hotellet var det stort set alle sammen, som vidste hvem jeg var. Folk har modtaget mig godt. Selvfølgelig har de ikke spurgt mig til råds, og det kan jeg godt forstå. Jeg har prøvet at rådgive de andre uden at virke dikterende. Men man kan ikke forberede folk på sådan et show, sagde han.

Første afsnit i den nye sæson af ”Paradise Hotel” sendes mandag på TV3.

Herunder kan du se eller gense SE og HØRs møde med Patrick Brylov, da "Paradise Hotel" blev optaget i Mexico:

Sponsoreret indhold