Kendte10. marts 2016

Verdens mest kendte spækhugger er ved at dø

Verdens måske mest kendte spækhugger – Tilikum – er i ringe forfatning, og dens dyrepassere i SeaWorld Orlando frygter, at det ikke har længe igen. Nyheden har endnu engang vakt vrede hos dyrevelfærdsorganisationer
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.2373031.jpg
 (Foto: All Over)

Den verdensberømte - og berygtede – spækhugger Tilikum er alvorligt syg, og dens dyrepassere i SeaWorld Orlando frygter, at det store rovdyr er døende.

- Vi er kede af at måtte sige, at Tilikums opførsel over de sidste uger er blevet tiltagende sløv. SeaWorlds veterinære hold er bekymrede for, at hans helbred forværres, skriver SeaWorld på hjemmesiden ’Seaworld Cares’.

Tilikum har ifølge SeaWorld Orlando kæmpet med en bakterieinfektion i luftvejene, men trods en omfattende og intensiv pleje er den store hval stadig syg.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.2373031.jpg
 (Foto: All Over)

Tilikum blev taget fra sin flok ud for Islands kyst i 1983. Foto: All Over

Se billeder af Tilikum i galleriet nederst i artiklen.

- Den bakterietype, vi har fundet i Tilikum, findes også i vilde hvaler, og han får flere typer medicin hver dag. Vi bruger antibiotika og svampemidler, som dyretrænerne møjsommeligt giver flere gange om dagen, skriver SeaWorld videre på hjemmesiden.

Indtil for nylig har den store hval været en del af forlystelsesparkens show på Shamu Stadium, men nu er dens tilstand angiveligt så alvorlig, at den ikke længere kan deltage. Oven i det siger dyrlægerne, at bakterieinfektionen er kronisk, og at der heller ikke findes en kur.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg var vildt optimistisk omkring Tilikum og hans fremtid, man sygdommen er kronisk og progressiv, og på et tidspunkt koster den ham livet. Vi har ingen kur mod sygdommen, siger Scott Gearhart, der er dyrelæge i SeaWorld.

Dyreværnsorganisationen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) retter i kølvandet på nyheden en skarp kritik af forlystelsesparken. Organisationen er ikke i tvivl om, at Tilikums dårlige helbred skyldes det triste liv, som Tilikum har haft, siden han blev fanget ud for Islands kyst tilbage i 1983.

- Det syge ved SeaWorld er ledelsen, der bevidst har forårsaget Tilikum uhyrlige lidelser ved at indespærre ham i et lille betonakvarium i årtier. Det har fået ham til at bukke under for sindssygdom, hvilket har resulteret i aggressioner og nu til uhelbredelig sygdom, udtaler formanden for dyreværnsorganisationen PETA, Ingrid E. Newkirk, ifølge Fortune.

Tilikum er en af de mest kendte spækhuggere i verden. Men berømmelsen skyldes desværre ikke noget godt.

Se billeder af Tilikum i galleriet nederst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/8.03123930.jpg

Tilikum sammen med stjernetræneren Dawn Brancheau, der blev dræbt af Tilikum i 2010. Foto: All Over

Se billeder af Tilikum i galleriet nederst i artiklen.

Den enorme spækhugger har tre gange været involveret i et dødsfald med et menneske – og tilbage i 2013 var den hovedperson i en meget omtalt dokumentar ved navn ”Blackfish”.

Dokumentaren rettede en skarp kritik mod SeaWorld Orlando – og alle andre forlystelsesparker der holder spækhuggere. Kritikken gik på, at det var ren og skær dyrplageri at holde de enorme dyr – der kan nå en kampvægt på hele seks tons og en længde på næsten ti meter – i fangenskab.

- Hvad ville du sige til at bo i et badekar hele dit liv, lød kritikken blandt andet.

Dokumentaren forsøgte også at påvise, at den ”knækkede” rygfinne – som ofte ses hos spækhuggere i fangenskab – skyldes mistrivsel, og at det var løgn, når dyrepasserne fortalte besøgende, at hvaler i fangenskab har tendens til at leve længere på grund af den omfattende pleje.

I stedet fortalte dokumentaren, at Tilikum og de andre spækhuggere blev decideret sindssyge af at blive fanget og holdt indespærret.

Tilikum har været i SeaWorld i 23 år – den blev fanget ud for Islands kyst den 9. november 1983. På det tidspunkt var den omkring tre år gammel.

https://imgix.seoghoer.dk/8.02699189_0.jpg

En besøgende filmede det skæbnesvangre show, hvor træneren Dawn Brancheau blev dræbt. Dette billede stammer fra videoen og er taget få øjeblikke før, at Tilikum hiver Dawn ned i vandet og drukner hende. Foto: All Over

Se billeder af Tilikum i galleriet nederst i artiklen.

Den første tid levede Tilikum i Sealand of the Pacific i British Columbia i Canada – og det var også her, at den første gang var involveret i en hændelse med dødelig udgang. En træner faldt i 1991 i vandet, og det mistolkede Tilikum og to andre spækhuggere som leg.

De enorme hvaler smed træneren rundt, som druknede.

I 1999 – efter at Tilikum var blevet flyttet til SeaWorld Orlando – blev 27-årige Daniel Dukes fundet druknet i Tilikums bassin. Den unge mand havde sneget sig ind til hvalen efter lukketid; dagen efter blev hans lemlæstede krop fundet i Tilikums bassin.

Det mest kendte tilfælde – og også det tilfælde som er et større omdrejningspunkt i ”Blackfish” – er episoden med den 40-årige stjernetræner Dawn Brancheau.

Hun blev dræbt af Tilikum for øjnene af et chokeret publikum under et show i 2010.

Her hev Tilikum pludselig fat i Dawn Brancheaus hestehale og trak hende under vandet, hvor han druknede hende.

Se billeder af Tilikum i galleriet herunder:

Tilikum

Sponsoreret indhold