Louise Dorph: Jeg græd meget
Gråd og modløshed. Det var hvad, der prægede Louise Dorph-Petersen i tiden efter bruddet med Jes Dorph-Petersen sidste år. Det forklarer Louise på sin blog.
- Jeg indrømmer, at jeg græd meget. De første mange måneder i min nye lejlighed var fyldt med gråd. Jeg rejste mig lidt og faldt igen. Pakkede én flyttekasse ud af gangen, og opgav igen, pakkede ud og opgav, rejste mig og faldt …, skriver Louise Dorph-Petersen.
Parret blev gift i 2013. I september 2015 fortalte Jes Dorph-Petersen, at han havde trukket sig fra skærmen på TV 2 for at komme i alkoholbehandling. Senere samme måned skrev Loise og Jes på Facebook, at de var flyttet fra hinanden og i december kom så meldingen om skilsmissen.
Heldigvis har Louise Dorph-Petersen nu fundet sig til rette i sin lejlighed.
- Når jeg vågner, er jeg glad for min fine lille lejlighed. Jeg føler mig heldig, føler, at det er her, jeg hører til. Jeg får stadig slag og snubler i ny og næ, men jeg er klar til foråret, og jeg tror på, at sommeren bliver fuld af glæde og lykke, skriver hun.