Galleri med Paradise-Michelle: Jeg er klar til Patrick
Michelle Kusk, Paradise Hotel, 2016
Så kysser de, så vil hun ikke. Så er hun klar til sex, men fortryder så alligevel.
Michelle Kusk er vild med Patrick Brylov i "Paradise Hotel". Hun sværmer om charmetrolden, men heller ikke i går blev det til noget.
Og Michelle Kusk var ellers helt klar. Faktisk stod hun for aftenens vildeste scene, da hun sammen med Caroline Petersen gik i gang med en gang barbering forneden.
- Jeg synes, det er sindssygt underligt, at se den side af mig selv på fjernsyn. Patrick er en virkelig tiltrækkende person, så selvfølgelig skal jeg være helt klar, hvis nu muligheden kommer, fortæller Michelle efter programmet til SE og HØR
Paradise-Michelle sur over at blive kaldt billig
"Jeg barberer skræv for Patrick", sagde hun bramfrit i afsnittet, hvor Michelle i det hele taget overrasker med ord, seerne nok slet ikke havde forventet fra den kønne piges mund.
Det er Michelle faktisk enig i.
- Jeg har ikke sagt eller gjort noget på hotellet, jeg ikke kan stå inde for. Men det er klart, alkohol har en stor ære for min opførsel, siger hun.
Paradise-Caroline: Michelle kalder mig en so
I aften vil det vise sig, hvor længe hun og Patrick nøjes med kissemissen.