Afsløret: Disse stjerner optræder til "X Factor"-finalen
Mads Langer, Christopher, Scarlet Pleasure og duoen phlake skal optræde til "X Factor"-finalen i DR Byen, når den løber af stablen fredag den 1. april.
Her vil de populære sangere gå på scenen sammen med de tre finalister i dette års talentprogram. I år skal Reem, Alex og søstrene fra EMBRACE konkurrere om den fornemme titel som vinder af "X Factor" 2016.
Det afslører DR i en pressemeddelelse.
Seerne stemte Andrew ud af "X Factor" efter semifinalen
Foruden de fire store danske navne spiller også de tre unge kometer Alex Vargas, Patrick Dorgan og amerikanske Brandon Beal.
Men hvem der skal stå på scenen med hvem, vil som noget nyt i år ikke blive afsløret på forhånd.
- Som noget nyt i år, får X Factors tre finalister, Reem, Alex og Embrace fornøjelsen af at stå på scenen sammen med hele to af de seks gæsteoptrædende. Hvem, der skal synge duet med Mads Langer, Christopher, Scarlet Pleasure, Alex Vargas, Patrick Dorgan og Brandon Beal, må man vente med at se til finalen løber af stablen, skriver DR i pressemeddelelsen.
Kom helt tæt på Mr. X Factor
Her er seernes sangvalg til ”X Factor”-semifinalen
Flere af kunstnerne er albumaktuelle her i foråret. Mads Langer udgav sit femte album "Reckless Twin" den 18. Marts og Christopher og Scarlet Pleasure er også lige på trapperne med nyt musik til deres mange fans.
Du kan se et galleri med deltagerne i årets "X Factor" herunder: