Finder Kourtney Kardashian og Scott sammen igen?
Finder Scott og Kourtney sammen igen?
Det er nærmest en uendelig saga - forholdet mellem Kourtney Kardashian og Scott Disick. De var sammen i ni år - med problemer undervejs - har tre børn sammen, og Kourtney smed endeligt Scott ud i juni sidste år, da der dukkede intime billeder op af ham sammen med en anden kvinde.
Scott har siden været på afvænning, blevet spottet med andre kvinder - men stadig kæmpet for at få Kourtney Kardashian tilbage, og nu melder han ud, at han vil elske hende for evigt! Det fortalte han ifølge Mirror under et radiointerview i Australien.
- Hun er min bedste ven, og jeg vil elske hende til den dag, jeg dør. Jeg tror ikke, at noget nogensinde er nemt, og jeg er ikke den første, der er blevet separeret fra deres bedre halvdel. Vi prøver at få det bedste ud af det, og livet går videre. Det er ikke let, men det går godt, og jeg er glad for, at vi har det godt sammen, fortalte han - med et håb om, at de igen kunne finde ud af det.
- Jeg havde aldrig troet, at det her skulle ske for mig på den måde de gjorde. Og jeg vil ikke udelukke noget. Jeg har ingen planer for, hvad der skal ske i fremtiden, og hvis noget er ”meant to be”, så sker det. Jeg ved virkelig ikke, om det sker, sagde Scott der også afviste, at han dater andre kvinder - men at han naturligvis har kvindelige venner.
Kourtney Kardashian flasher bryst
Se masser af billeder af Kourtney Kardashian og Scott Disick sammen i galleriet øverst.