Nyheder3. april 2016

Robert Hansen: Jeg drømmer om at blive gift

Efter en hård tid, en omfattende hjerteoperation og et langt sygdomsforløb er skuespilleren klar til at møde den store kærlighed igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roberth20.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

En ulykke kommer sjældent alene, har skuespilleren Robert Hansen i løbet af de sidste år måttet sande.

I 2012 mistede han sin ekskæreste, tætte veninde og kollega gennem mange år Mira Wanting, der døde af livmoderhalskræft blot 34 år gammel. Et år senere måtte den charmerende skuespiller sige farvel til sin mor Liselott, der også tabte kampen mod kræft.

https://imgix.seoghoer.dk/ki-453577.jpg
 (Foto: Jacob Ljørring)

Mira Wanting og Robert Hansen lærte hinanden at kende under indspilningerne af den første ”Anja & Viktor”-film. Efter ti års on-off-forhold gik parret i 2008 fra hinanden. Fire år senere døde den 34-årige Mira Wanting af livmoderhalskræft (Foto: Jacob Ljørring)

Få måneder efter hans mors død gik Robert Hansens parforhold i stykker, og han blev enlig far til sønnen Herman, der i dag er tre et halvt år.

Alt dette kørte sammen med dødsangsten rundt i den 36-årige skuespillers hoved, da han for et år siden selv var ved at miste livet og vågnede op på Rigshospitalet efter en omfattende hjerteoperation.

Du kan se Robert Hansen i den ærlige og følelsesladede programserie ”Robert Hansen – tilbage til livet” på Kanal 4 fra onsdag den 30. marts kl. 21.

Hør mere om den store omvæltning og Robert Hansens hårde sygdomsforløb her:

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

[node:aller-related-content]

Savner mor
– Jeg lå bare i en seng og havde pludselig masser af tid til at tænke over tingene. Min mor og jeg var rigtig tætte. Hun var der meget for mig, da hun levede. Efter min operation var jeg bange og skrøbelig, og jeg havde brug for den omsorg. Det har fandeme været svært i det her sygdomsforløb at finde ud af, at hun altså ikke er her mere. Hvis hun havde været her, havde hun bare taget styringen, og der kan jeg virkelig mærke, at jeg savner mor, fortæller Robert Hansen til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-311887.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I november 2013 mistede Robert sin mor Liselott Hansen, der efter flere års sygdom døde af kræft 60 år gammel. Mens Robert lå indlagt på Rigshospitalet, blev han uvenner med sin far Mogens Hansen, og de to snakkede ikke sammen i en længere periode. I dag har de fået et godt forhold til hinanden og har netop været på ferie sammen (Foto: Thomas Laursen)

”Anja & Viktor”-stjernen følte sig meget ensom, da han vendte alene hjem fra hospitalet til sin store tomme lejlighed på Vesterbro i København. Men nu har Robert kæmpet sig tilbage til livet, og til sommer står han igen på scenen i de to musicals ”Dirty Dancing” og ”Dirch”.

Klar til kærlighed
– Der sker ikke så meget i mit kærlighedsliv lige nu. Alt det her har fyldt så meget, og det har bare været vigtigere for mig at være der for Herman og blive mig selv igen. Men jeg kan da også godt mærke, at det er noget, jeg begynder at bruge mere tid på at tænke over. Jeg drømmer om at få en familie og blive gift. Jeg kunne virkelig godt tænke mig nogle flere børn, lyder det med et smil fra Robert.

https://imgix.seoghoer.dk/fullsizerender_2_cis_p0.jpg
 (Foto: Instagram)

Sammen med ekskæresten Pernille Fredskild Thøgersen har Robert Hansen sønnen Herman (Foto: Instagram)

Dårlig samvittighed
Følelsen af ikke at være tilstrækkelig har fyldt meget hos Robert Hansen igennem sygdomsforløbet. Især i forhold til hans tre et halvt år gamle søn Herman.

– Jeg følte, der var en lang periode, hvor jeg svigtede ham og ikke var der for ham. Først skulle han gennemgå bruddet mellem Pernille og mig, og der havde jeg ikke så meget tid til at være sammen med ham. Det havde jeg allerede haft dårlig samvit tighed over. Så blev jeg syg og lå på hospitalet, og han blev skræmt og ville hele tiden tjekke, om jeg var okay. Det er sgu for tidligt, at han skal deale med sådan noget. Det pinte mig. Men det var også en motor for mig. Jeg ville gerne så hurtigt som muligt på benene for Hermans skyld, fortæller den omsorgsfulde far, der i lang tid efter sin operation ikke kunne være alene med sin søn eller løfte ham op.

https://imgix.seoghoer.dk/roberth21.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Når man sidder ved siden af Robert Hansen, og der er stille, kan man høre klappen, der konstant tikker som et lille ur. En lyd, som Robert har svært ved at vænne sig til (Foto: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold