Taylor Swift gør Selena Gomez usikker
Comparison is the thief of joy, sagde den amerikanske præsident Roosevelt engang, og ”ordsproget” handler om, at man kun bliver ked af at sammenligne sig selv med andre.
Det kender 23-årige Selena Gomez alt til, for ifølge magasinet OK! føler ”Same Old Love”-stjernen sig tyk, når hun står ved siden af veninden Taylor Swift, 26.
En kilde tæt på Gomez hævder, at hun er træt af sit hvalpefedt og er desperat efter at komme af med det.
– Nu gør hun endelig noget ved sin dobbelthage og sine brede hofter. Hun har trænet målrettet, men uden held, så nu vil hun prøve at fryse fedtet væk, afslører insideren til OK!
Skønhedsbehandlingen CoolSculpting er blevet mere og mere populær, fordi den fryser uønskede fedtceller væk.
– Hvis det ikke virker, er hun klar til at ty til en decideret fedtsugning, røber kilden.
Sådan spiser du McDonald's uden at blive tyk
Videoen herunder om bizarre slankekure er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.