Peter Ingemann om aftenens ’Størst’: - Det var ret voldsomt
Han har fløjet med verdens største passagerfly, har han haft de dyreste diamanter i hænderne og har rejst (næsten) 10.000 kilometer på den transsibiriske jernbane.
Med andre ord har TV 2-værten Peter Ingemann oplevet mere, end de fleste kommer til at opleve i ét helt liv. Og i aften begav den populære vært sig ud på endnu et eventyr, da første afsnit af en ny sæson ’Størst’ løb over skærmen på TV 2.
I aften rejste Peter Ingemann til Cape Town i Sydafrika. Byen er blevet kaldt verdens smukkeste by, men den rummer en mørk og meget dyster side. Byen er nemlig også Afrikas farligste by, i slumområdet er op mod 70 procent af indbyggerne arbejdsløse – og kriminalitet hærger store dele af byen.
Derfor havde Peter Ingemann og hans filmhold altid en sikkerhedsvagt med, når de kørte rundt i byens skumle kvarterer. Den garvede TV-vært fortæller, at han aldrig følte sig i livsfare, mens de optog programmet i Cape Town. Men han indrømmer, at det var en voldsom oplevelse.
Peter Ingemann skal opereres
Peter Ingemann besøgte tirsdag aften Cape Town. Foto: TV 2
- Det er første gang, jeg har optaget noget, hvor jeg har to brede sikkerhedsvagter rundt om mig. Det er et voldsomt sted, fortæller Peter Ingemann i et interview med ’Go’ Aften Danmark’.
I programmet forsøgte Peter Ingemann at vise den mørke side af byen – men det var ikke let at komme tæt på af hensyn til sikkerheden. På et tidspunkt befandt de sig 400 meter fra en politistation.
- Det var det eneste sted, de turde lade os være, forklarer Peter Ingemann.
- De vil slå dig ihjel for $100, fik jeg at vide.
Peter Ingemann og hans filmhold mærkede intet kriminelt, mens de befandt sig i slumkvartererne. Men det var alligevel en mærkelig fornemmelse hele tiden at skulle være så meget på vakt, fortæller TV-værten.
Han kommer med et eksempel, hvor han skulle interviewe Cape Towns mest populære, kvindelige talkshow-vært. Hun turde dog ikke træde ud af bilen, og da hun endelig kom ud, havde Peter Ingemann kun ganske få minutter til at gennemføre interviewet.
Peter Ingemann: Sådan var det at leve med alkoholisk far
Pinlige Peter Ingemann: Troppede op i boxershorts på McDonalds
- Sikkerhedsvagten blev ved med at sige ”time-out time-out”. Interviewet blev kasseret. Det var simpelthen ikke godt nok, siger Peter Ingemann og tilføjer, at alt ikke er dystert i programmet.
Og så fortæller han, at han aldrig har følt sig i fare, mens han har optaget ’Størst’-programmerne.
- Jo, én gang!, skynder Peter Ingemann at tilføje og nævner dengang, han legede russisk roulette med en strømpistol i Rusland.
Og så var der også episoden i Rusland, hvor han endte på et snusket hospital, efter at han havde drukket noget søvand.
Den episode gjorde, at Peter Ingemann måtte rejse tilbage til Danmark før tid – derfor nåede han ikke at fuldføre turen på den transsibiriske jernbane.
I denne sæson vil han derfor rejse tilbage for at afslutte turen. Peter Ingemann vil derudover tage os med til verdens største dyrskue i Texas, og så skal han også besøge verdens største filmstudie i Kina.