Paradise Hotel7. april 2016

Paradise-Charlotte: Nederen at ryge ud

Jeg græd mest, fordi jeg ikke fik lov til at sige ordentligt farvel til Julie og Mathias, fortæller Charlotte K. DelaRosa Sørensen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ph1209_cha_m0a0626_029.jpg
 Foto: TV3

Onsdagens afsnit af "Paradise Hotel" betød farvel til søde Charlotte K. DelaRosa Sørensen, der røg ud efter djævelens infernalske spil.

-Jeg har det rigtig nederen over at ryge ud, men det er nok mest af alt fordi, at man hurtigt bliver tætte med nogle mennesker. Jeg var især ked af, at jeg ikke kom tilbage til Julie og Mathias, hvilket jeg havde lovet dem. Så det gjorde lidt ekstra ondt. Det var bare noget, jeg måtte sluge, siger Charlotte K. DelaRosa Sørensen til SE og HØR.

Hun fortsætter:

- Jeg havde fået den oplevelse, jeg skulle have. Jeg synes også, det var rigtig hårdt at være væk fra alting. Julie og Mathias var nogle, som jeg tilbragte meget af min tid med, hvilket man ikke ser. Jeg synes, det ser ud som om, jeg er lidt ensom derinde, griner Paradise-baben.

Hun havde bestemt ikke set djævelen komme, men gad omvendt ikke bevogte sit værelse 24/7, og endte derfor som et ”nemt offer”.

- Men jeg har haft en fed oplevelse. Der er intet, jeg fortryder. Jeg var 100 % mig selv på hotellet, hvilket jeg vægter højt på. Og så har jeg lært en masse dejlige mennesker at kende ved at deltage. Man ser mig meget stille i starten derinde. Det er virkelig uheldigt, for jeg er slet ikke den stille type. Jeg glædede mig bare til, at jeg endelig kunne få min mobil igen, og komme hjem i trygge omgivelser. Grunden til, at jeg græd, var mest fordi jeg ikke nåede at sige ordenligt farvel til Julie og Mathias, siger hun.

Sponsoreret indhold