Star Wars-skuespiller indlagt på psykiatrisk
Det var bestemt ikke en god omgang for Jake Lloyd at blive berømt som den unge Anakin Skywalker, der senere bliver til Darth Vader i Star Wars-filmene.
Jake Lloyd, der i dag er 27 år gammel og blev verdenskendt for rollen i 1999, har siddet i fængsel de sidste ti måneder. Han blev anholdt og dømt efter at have flygtet fra politiet i en vild biljagt. Det skete i juni sidste år, og siden har Jake Lloyd siddet i fængsel.
Nu er han i stedet blevet overflyttet til et psykiatrisk hospital, fordi han bliver behandlet for skizofreni.
Det bekræfter hans mor ifølge TMZ.
11 ting du (måske) ikke vidste om Star Wars
Mediet har talt med Jake Lloyds mor Lisa, som også fortæller, at hun kunne mærke forbedringer i sønnens tilstand, da hun talte med ham for en uges tid siden.
Der skulle angiveligt ikke være nogen tidsperiode på den tidligere barnestjernes indlæggelse.
Inden Jake Lloyd blev anholdt tilbage i juni sidste år, skulle han også have angrebet sin mor, fordi han havde glemt at tage sin medicin. Men moderen meldte han ikke til politiet for episoden.
Se billeder af Jake Lloyds vilde bilflugt fra politiet, billeder fra nu og Star Wars her:
Jake Lloyd indlagt
Jake Lloyd, da han blev anholdt sidste sommer. (Foto: All Over)