Nyheder14. april 2016

Færdig som prinsgemal: Henrik dropper sin titel

Dronningens pensionerede ægtefælle er ikke længere prinsgemal. Han skal nu tituleres Hans kongelige Højhed prins Henrik
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/royalt/juli-august-september/prins-henrik.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det er ingen hemmelighed, at kongehusets Henrik aldrig har været helt tilfreds med sin titel som prinsgemal. Som ægtemand til dronningen har hr. Henrik altid ment, at han fortjente en mere fornem titel som konge.

Desværre er han altid blevet tituleret som prinsgemal – men den titel er nu fortid.

Nu er det nemlig kommet frem, at Henrik har droppet sin prinsgemal-titel. I stedet skal han for fremtiden tituleres Hans kongelige Højhed prins Henrik, hvilket er betegnelsen for et ikke-regerende mandligt medlem af kongehuset.

Titlen prinsgemal dækkede derimod over en regerende dronnings ægtefælle.

- Det er Hans Kongelige Højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle Prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen, siger hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.

Ændringen er sket for ganske nylig. For kigger man på, hvordan kongehusets hjemmeside så ud 1. april, havde prins Henrik nemlig stadig sin prinsgemal-titel.

Hvad synes du om titel-skiftet? Deltag i afstemningen nederst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/1_april.jpg
 (Foto: Screendump)

Det er via hjemmesiden waybackmachine.com, at man kan se, hvordan hjemmesiden så ud 1. april.

https://imgix.seoghoer.dk/14_april.jpg

I dag ser hjemmesiden sådan ud – prinsgemalen er altså ikke længere prinsgemal.

Sponsoreret indhold