Paradise Hotel15. april 2016

Galleri med Paradise-Julie: Jeg skred selv på grund af produktionen

- Jeg havde fået nok af produktionens uprofessionelle og respektløse måde at behandle os deltagere på, fortæller Julie Carole.

Galleri med Paradise-Julie: Smider alt tøjet

Så er der ballade. Ikke på hotellet, men mellem produktionen bag "Paradise Hotel" og Julie Carole, som ikke kunne genkende sig selv på skærmen.

-Mathias valgte ikke Caroline frem for mig. Jeg valgte selv at gå, og bad derfor selv Mathias om at vælge mig fra. Sådan som aftenens afsnit er klippet sammen, svarer på ingen måde til noget jeg, eller de andre, har oplevet. Jeg vælger selv at gå, da jeg har fået nok af produktionens uprofessionelle og respektløse måde at behandle os deltagere på. forklarer Julie Carole til SE og HØR

-Jeg gik ind i programmet velvidende, at det ville være hårdt og absolut ingen dans på roser, men jeg havde trods alt forventet meget mere professionalisme fra produktionens side. Der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i, og der var min grænse nået.

-Min exit kom af selvrespekt og intet andet. Selvfølgelig må produktionen af gode grunde ikke nævnes, når der filmes. Derfor hører man mig ikke fortælle i programmet, hvorfor jeg reelt vælger at gå, men der blev på intet tidspunkt lagt skjul på, hverken i dagene op til, på dagen eller til parceremonien, at det var mit eget valg. Men det er der tilsyneladende lavet helt om på, siger Julie Carole.

-Jeg var og er rigtig glad for den beslutning, jeg tog med at gå. Jeg er også rigtig glad for de oplevelser, jeg har fået sammen med de andre deltagere, og jeg fortryder på ingen måde min deltagelse, men det er vigtigt at kende sine grænser og vide, hvornår man skal sige stop, siger Julie Carole.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra TV3 i løbet af fredag.

Chat med Julie her på SH.dk fredag mellem 10:30 og 11:30. Stil hende dit spørgsmål herunder

Sponsoreret indhold