Nyheder19. april 2016

Amalie Dollerup er helt høj efter at hun mødte Hollywood-stjerne

Amalie Dollerup fejrede rund fødselsdag i London og mødte Hollywood-stjernen Glenn Close
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-81163.jpg
Lige før sin 30-års fødselsdag fik skuespilleren Amalie Dollerup en tidlig fødselsdagsgave. Amalie, der fyldte rundt fredag den 15. april, var i forrige uge fløjet til den engelske hovedstad for at se musicals sammen med en kammerat. Og her kom hun helt tæt på en megastjerne. – Vi så ”Sunset Boulevard” med Glenn Close, så vi er bare helt høje. Jeg var meget tæt på Glenn Close, og jeg fik hendes autograf. Jeg fik ikke et billede med hende, men var meget tæt på, ha-ha. Jeg er helt oppe at køre. Det var en fantastisk forestilling – lige i øjet, fortæller Amalie med et stort smil til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/7.07611572.jpg
Amalie Dollerup mødte hollywoodstjernen Glenn Close. (Foto: All Over) Herhjemme er Amalie Dollerup selv musicalstjerne, og hun har netop afsluttet koncertturneen ”I Love Musicals 2”. Hollywood-stjernen Glenn Close spiller i øjeblikket hovedrollen som Norma Desmond i Andrew Lloyd Webber-musicalen i West End i London. Den 69-årige stjerne har tidligere vundet en Tony Award for netop den rolle.
https://imgix.seoghoer.dk/10.5623286ct.jpg
Musicalen ”Sunset Boulevard” med den 69-årige Hollywood-stjerne Glenn Close i hovedrollen spiller til den 7. maj i London. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold