Luksusfælden: Ofrede barn for drømmehus
Så du med i Luksusfælden i aften? Heidi og Thomas fra Mesinge på Nordfyn stod over for en svær beslutning, da programmets eksperter rådede parret til at vælge mellem enten at få et barn eller gå efter deres drømmehus, hvis deres budget skulle holde.
- Det var ikke særligt sjovt at skulle vælge mellem huset eller barnet, men jeg kan godt se det fornuftige i at have et fast sted at bo, inden man får et barn. Det skal jo nok komme på et tidspunkt, forklarer Thomas til SE og HØR.
Heldigvis fortæller Thomas, at det går godt med at overholde budgettet, og at der både er mulighed for at afvikle på gælden og spare op samtidig.
Udsigten til at låne penge til et hus var ikke god, da de begge havde en samlet gæld for omkring 340.000 kroner. Banken ville derfor ikke lade dem låne penge til deres drømmehus.
Heidi stod for størstedelen af husets økonomistyring. Hun blev da også spøgfuldt kaldt ”Finansministeren” af Thomas. Men efter at eksperterne Carsten Linnemann og Jan Schwyrtz gav det unge par en opsang, blev ansvaret om husholdningen ligeligt fordelt mellem Thomas og Heidi.
Luksusfælden: Smadrede for 200.000 kroner
Der blev lagt et fornuftigt budget, hvor der blev skåret hårdt ned på unødvendige udgifter såsom materialer til forbedring af deres lejede hus – som parret ikke har krav på at vedligeholde.
Der bliver stadig lagt madplan i det lille nordfynske hjem, og rygningen er også lagt på hylden – sammen med planerne om medicin til Heidi.
- Heidi er ikke begyndt på medicin, da vi går efter huset og sætter drømmen om et barn lidt på pause, siger Thomas.
'Luksusfælden': Sådan går det Thea og Mickei
Der blev dog også mulighed for i hvert fald én fornøjelse i det stramme budget, da eksperterne også gav parret penge til et weekendophold.
- Det var helt vildt lækkert med weekendopholdet. Vi tog en tur til Paris, og så var der endda penge til overs, siger Thomas.
Se eller gense Heidis frustration over at være alene med økonomien: