Mie Skov: Hverdagen er hård

Lettelsen og afmagten går hånd i hånd hjemme hos 29-årige Mie Skov og 32-årige Carsten ”Nuller” Mogensen i disse dage. For samtidig med at de er evigt taknemmelige for, at Carsten lever og stadig er ved sine fulde fem, så er der også mange følelser, der skal bearbejdes, og mange kræfter, der skal genvindes, efter at han for to måneder siden fik en hjerneblødning under en badmintonturnering i Rusland.

– Vi har en hverdag, der er rigtig hård. Den er svær at få til at hænge sammen, fordi Carsten ikke har meget overskud til andet end at prøve at komme sig, sagde Mie Skov i ”Aftenshowet”.

Derfor har den nu tidligere bordtennisspiller og ”Vild med dans”-vinder fra 2013 i øjeblikket fuldt fokus på at hjælpe sin kæreste igennem hans livs krise.

– Han skal hele som menneske, og det er det allervigtigste og det, vi prioriterer lige nu, slår Mie Skov fast.

Dybt taknemmelige
Selv om parret lige nu kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen med deres ti måneder gamle søn Benjamin, så takker de hver dag for, at de stadig har hinanden.

– Carsten kunne have siddet oppe i stjernerne og kigge ned. Så vi er dybt taknemmelige for, at han får lov til at være her – og være min kæreste og kan lege med sin søn, siger Mie Skov.

Det faktum, at Carsten opholdt sig i Rusland, da han faldt om, gjorde hele situationen lidt sværere. Mie måtte sammen med Carstens familie og deres søn kæmpe for at få visum til Rusland, så de kunne komme tæt på Carsten på hospitalet. Samtidig var de nervøse for, hvordan de russiske læger klarede operationen.

– Det er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, nemlig at se Carsten ligge der med slanger i hovedet uden at vide, hvor godt han måtte komme sig, efter at de russiske læger havde opereret ham, siger Mie Skov om sit første møde med kæresten i Rusland.

12 dage efter operationen havde Carsten kræfter til at flyve til Danmark. Her var han indlagt på Rigshospitalet i en uges tid, inden han blev udskrevet.

Positive tanker
I forrige uge tjekkede de danske læger Carsten og kunne konstatere, at de russiske læger havde gjort deres arbejde rigtig godt, og at der ikke var tegn på flere blødninger.

Her to måneder efter hjerneblødningen har Mie og Carsten lært at se det positive midt i deres store kaos.

– Jeg kalder det en gave og tror, vi kan formå at få noget rigtig godt ud af det og vokse sammen som mennesker, siger Mie Skov.

Mie snakkede helt tilfældigt i telefon med Carsten, da han pludselig blev dårlig på sit hotelværelse i Rusland.

– Vi snakkede om løst og fast, da der pludselig blev helt stille i den anden ende af røret. Så gik der fem-seks sekunder, inden Carsten formåede at sige: ”Jeg ringer tilbage”.

Kort efter blev Mie igen ringet op af Carsten og hans fysioterapeut. Hun fik besked om, at Carsten var besvimet, og at hans venstre side hang.

– Det var superchokerende at høre.

[node:aller-related-content]