Nyheder22. april 2016

Paprika Steen vil ikke ende i et sort hul igen

Paprika Steen tilbragte 2015 i et sort hul - og der har den populære skuespiller ikke tænkt sig at havne igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paprika.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Paprika Steen har lovet sig selv, at hun aldrig igen vil havne i det mørke hul, hvor hun var i 2015.

– Muligvis var det en depression, muligvis ikke. Men i givet fald er der kemiske forholdsregler, man kan tage for ikke at ende der igen, siger hun til Politiken om sidste år, hvor telefonen bare ikke ringede, og hun endte med at stirre ind i væggen.

Paprika Steen er ellers en af Danmarks største og sjoveste skuespillerinder. Debutten kom med den gakkede kvartet "Lex & Klatten", hvor hun optrådte med Hella Joof, Martin Brygmann og Peter Frödin.

I 1998 fik hun dog også vist publikum sin mere seriøse side i Vinterbergs Oscar-vindende dogmefilm "Festen". Derefter tog karrieren fart med blandt andet den populære rolle som bedsteveninden Stella i Susanne Biers "Den eneste ene".

[node:aller-related-content]

Trods sin sjove karakter og skarpe tunge har Paprika Steen ry for at være lidt af en diva. Et rygte som skuespillerinden selv både ryster grinende på hovedet af og nikker genkendende til. Hun kan nemlig godt være lidt "bosset", erkendte hun i 2009.

I 2014 var Paprika Steen med i 'Vild med dans', hvor hun dansede med den evigtglade Mads Vad.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_40.png

Sponsoreret indhold