Prince' danske ekskæreste: Det er ubærligt
Den kun 1.57 centimeter høje multikunstner Prince havde en forkærlighed for danske damer.
Danske Ida Kristine Nielsen spillede bas for amerikaneren, og tilbage i 1989 var den tidligere radiovært Mayianne Dinesen kærester med musikgeniet.
- Det er næsten ubærligt at tænke på, at han ikke er hos os mere. Jeg forventer hele tiden, at han dukker op lige pludselig og spørger, hvad jeg synes om hans seneste album, og om jeg kan høre, hvem der spillede dette og hint instrument med et drillesygt glimt i øjet, som han gjorde, da vi kendte hinanden. Så meget desto mere sørgeligt, at det ikke kommer til at ske - i dette liv, skriver Dinesen til flere medier.
Den lille mands alt for tidligere død i en alder af kun 57 har fået rygterne til gå omkring et stofmisbrug, men det er helt forkert lyder det fra danskeren.
- Det havde han ikke brug for, og det var ham inderligt imod. Prince havde sin musik, som støttede ham, inspirerede ham og fyldte ham op. Han fik guddommelige inspirationer og fulgte dem med med stærk disciplin, stor dedikation og smittende entusiasme, skriver hun.
Dødsårsagen er endnu ikke afklaret torsdag aften, dansk tid, men det lokale politi i Minnesota har beskrevet, at det fandt den 57-årige Prince livløs i en elevator. Han kunne ikke genoplives.
CNN-læge om Prince's død: Det er meget, meget underligt
- Verden har mistet et utrolig fint, sensitivt og generøst menneske, der levede og åndede for sin kunst, som han udførte med den største kærlighed, æstetik og og ekvilibrisme. Som i sin kunst, sådan oplevede jeg ham også privat. En omsorgsfuld, betænksomt og kærlig mand, der levede sit liv fuldt ud i overensstemmelse med sin spirituelle overbevisning - og altid i troen på det gode i folk omkring ham.
Se billeder fra Princes liv og død i galleriet herunder:
Prince - billeder af hans liv og død