
Jonatan Spang får kritik efter Prince-kommentar

- Du burde holde dig for god til en joke på så lavt et niveau.
- Prøv den joke igen om en uge.
- Too soon!
- Og dét er morsomt?
Sådan lyder et udpluk af de kommentarer, som Jonatan Spang har fået, efter at han kom med en – synes flere – upassende kommentar i kølvandet på Princes død.
Komikeren og skuespilleren lagde torsdag aften – få timer efter nyheden om Princes død – et billede af ’Purple Rain’-sangeren på in Instagram-profil.
Det samme havde mange andre gjort, og det var da heller ikke billedet af sangeren, som nu har fået flere op i det røde felt.
Det er i stedet den kommentar, som komikeren skrev til billedet.


Prince' danske ekskæreste: Det er ubærligt
- Alle kan være rolige Prince tour fortsætter. Axl Rose har overtaget..., skrev Jonathan Spang med hentydning til en anden nyhed om, at Axl Rose skal stå i spidsen for AC/DC på deres igangværende turné.
Alle kan være rolige Prince tour fortsætter. Axl Rose har overtaget...
Et billede slået op af Jonatan Fun Spang (@jonatanspang) den
21. Apr 2016 kl. 1:28 PDT
Og sådan en kommentar er – ifølge flere – alt for upassende.
- Ja det er nok faktisk ikke særlig sjovt @jonatanspang - vi er faktisk nogle, som kendte en, der engang havde været til en Prince koncert. Såh..
- Første gang ever jeg ikke griner Jonatan, skriver en anden.
Jonatan Spang er ikke den eneste, der er havnet i modvind efter at have skrevet en – mener nogle – upassende kommentar.

Ekskonen om Prince: - Nu er han hos vores søn

Prince tog overdosis
Den canadiske popsanger og ballademager Justin Bieber er således blevet lagt for had af mange, efter at han skrev en kommentar til en Prince-hyldest.
Bieber var måske lidt for hurtig på tastaturet, da han skrev en kommenar til et opslag af den tidligere California Breed-guitarist Andrew Watt.
- Den sidste af de største levende kunstnere, skrev Andrew Watt blandt andet i sin hyldest til Prince.
Og så kunne Justin Bieber ellers ikke dy sig, og han skrev et – ifølge nogle – giftigt modsvar:
- Tja, ikke den sidste store levende artist.
Justin Biebers kommentar blev hurtigt slettet, men inden da nåede flere at tage screendumps – og nu vælter det altså ind med negative kommentarer til ’Sorry’-sangeren.
Se billeder fra Princes liv og død herunder:
Prince - billeder af hans liv og død
57-årige Prince blev fundet død i en elevator i sit hjem i Paisley Park i Minnesota torsdag formiddag. Han blev erklæret død kort tid efter.
I sin over 40 år lange karriere nåede musikgeniet at vinde talrige priser – blandt andet syv Grammy Awards, en Golden Globe og en Academy Award. Han blev indsat i det prestigefyldte Rock and Roll Hall of Fame i 2004.