Nyheder24. april 2016

Ærlig Mary: Vigtigt at Christian kan være sig selv

I et ærligt interview med Eurowoman fortæller Mary om prins Christian, der som tronfølger er født ind i ganske andre rammer end sine søskende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_og_christian_0.jpg
 Foto: All Over

Han er 10 år – og i dag hedder de største udfordringer lektier og skolegang.

Men en dag vil prins Christians pligter blive mere alvorlige. En dag får prins Christian titlen som Danmarks konge.

Og i den henseende er hans liv allerede bestemt. Folket forventer, at prins Christian – som sin far, kronprins Frederik – uddanner sig godt og gradvist forbereder sig til den dagen, der unægteligt vil komme.

Prins Christian er som tronfølger født ind i ganske andre rammer end sine søskende, prinsesse Isabella, 9, og tvillingerne Josephine og Vincent, 5.

Dét kommer prins Christians mor ind på i et åbenhjertet interview med Eurowoman. Her fortæller kronprinsesse Mary, hvad hun særligt mener er vigtigt for Christian at huske på og holde fast i, mens han vokser op.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke vil have lige muligheder og frihed til at vælge, når de vokser op i et land som Danmark. Og frihed til at være sig selv. Det er også en meget vigtig pointe, når det handler om lighed. Det er selvfølgelig lidt mere komplekst for min førstefødte. Det er vigtigt, at han kan være sig selv inden for de rammer, han er født ind i, siger Mary i interviewet med Eurowoman.

Prins Christians far – kronprins Frederik – har aldrig lagt skjul på, at hans kommende titel som konge har skræmt ham. I 2014 fortalte han i et interview med Euroman at ”han får stadig næsten kvælningsfornemmelser, når han skal gengive sin første skoledag på Krebs' Skole i 3. klasse efter de første par trygge år i den udvalgte skoleklasse på Amalienborg”.

”Han husker tydeligt den anspændte stemning, og hvordan alle vendte sig om og kiggede på dem”, stod der i artiklen i Euroman.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_40.png

Sponsoreret indhold