Nyheder24. april 2016

Far på storindkøb: Andreas Bo har købt lejlighed til datteren

Andreas Bo har haft den store tegnedreng fremme – han har nemlig købt en lejlighed til over to millioner kroner til sin datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/andreas_bo_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mens mange unge i København leder med lys og lygte efter et sted at bo, kan Andreas Bos datter godt ånde lettet op og begynde at planlægge en tur til IKEA.

Den unge kvinde skal nemlig ikke frygte alenlange ventelister og bittesmå værelser. Hun skal nemlig flytte ind i en toværelses lejlighed på Østerbro.

Farmand Andreas Bo har nemlig købt en lejlighed til sin datter Emma, afslører han over for Ekstra Bladet.

- Det er en to-værelses, en rigtig arbejderlejlighed, siger Andreas Bo til Ekstra Bladet, hvor han også afslører prisen på herligheden: 2,2 millioner kroner.

Da der er tale om et forældrekøb, er det Andreas Bo, der ejer lejligheden og lejer den ud til sin datter. Og hvis det københavnske boligmarked fortsætter med at stige, kan det måske endda vise sig at blive en god investering for komikeren.

Andreas Bo fortæller til Ekstra Bladet, at det er planen, at datteren Emma skal i gang med at studere. Lige nu langer hun dog burgere over disken på en restaurant inde i Indre By.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_41.png

Sponsoreret indhold