'Alene Hjemme'-stjerne løjet død – igen
Se billederne: Her gør ’Alene Hjemme’-stjerne grin med sin egen ’død’
Macaulay Culkin, der blev verdenskendt i "Alene Hjemme"-filmene, er endnu engang blevet løjet død på internettet.
Ifølge det amerikanske medie The Independent fortæller den nye (falske) historie, at skuespilleren blev 'fundet død i sin lejlighed på Manhattan fredag'.
Rygterne om skuespillerens død begyndte at sprede sig allerede torsdag, og det var blandt andet et 'medie' kaldet MSNBC.website (der ikke må forveksles med det rigtige medie MSNBC.com), der bragte historien.
Fredag skrev MSNBC.website, at den '34-årige skuespiller blev fundet død fredag eftermiddag i sin lejlighed på Manhattan'. Det falske medie citerer en politimand ved navn James Patterson for at sige, at der ikke var tegn på indbrud i lejligheden, og at der nu er undersøgelser i gang for at fastslå skueskuespillerens død.
LÆS OGSÅ: Hvad blev der af 'Alene Hjemme'-stjernen?
LÆS OGSÅ: Se billederne: 'Alene Hjemme'-stjernens VILDE forvandling
LÆS OGSÅ: Er 'Alene Hjemme'-stjernen far til Michael Jacksons søn?
Det er blot syv måneder siden, at den i dag 34-årige Macaulay Culkin sidste gang blev løjet død - om døds-rygterne skyldes, at skuespilleren kædes sammen med blandt andet stof- og alkoholmisbrug, vides ikke. Det er dog en kendsgerning, at Macaulay Culkin har haft problemer, siden han blev verdenskendt som den trodsige og snu, men stadig nuttede dreng Kevin i de populære "Alene Hjemme"-film fra begyndelsen af 1990'erne.
I løbet af 2004 og årene frem begyndte der blandt andet at dukke billeder op af en tydeligt udsultet og mager Macaulay Culkin. Flere medier begyndte at spekulere i, om børnestjernen havde et stofmisbrug. Og da Oklahoma Politi 17. september 2004 anholdt Macaulay Culkin for besiddelse af stoffer (både hash og receptpligtig medicin mod angst og stress), var det ikke længere bare en formodning.
Senere begyndte amerikanske medier at citere anonyme kilder, der mente at vide, at barnestjernen havde et alvorligt heroinmisbrug, og at lægerne havde givet ham sølle seks måneder at leve i. Det begyndte dog heldigvis at gå den rette vej for Macaulay Culkin, som altså stadig er i live og har det godt.
SE og HØR har samlet et lille galleri med Macaulay Culkin: