Kendte25. april 2016

14-årige forsvandt under fisketur – norsk mand gør vigtig opdagelse

I juli sidste år tog de to 14-årige drenge Austin Stephanos og Perry Cohen på en fisketur ud for Floridas kyst – men drengene vendte aldrig hjem. Nu har en norsk kaptajn gjort en vigtig opdagelse, der måske kan løse mysteriet om de to drenge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drengene_der_forsvandt.jpg
 Foto: Privat/Facebook

”Hvad er der dog sket med vores elskede drenge?”

Sådan har to amerikanske familie spurgt, siden deres liv i juli sidste år blev vendt op og ned.

Deres sønner – de 14-årige drenge Austin Stephanos og Perry Cohen – var taget på en hyggelig fisketur ud for Floridas kyst, men drengene vendte aldrig tilbage.

Siden har hverken kystvagten eller familien kunne finde ud af, hvor drengene er – eller hvad der er sket dem.

Nu har en norsk kaptajn dog gjort en opdagelse, der måske kan give familien lidt vished midt i den svære tid.

Den norske kaptajn Håvard Melvær har sammen med sit norske fragtskib fundet vraget af den båd, som de to drenge stævnede ud i 24. juli sidste år.

Og i vraget har man nu fundet flere af drengenes ejendele – blandt andet en iPhone, der tilhørte Austin Stephanos.

Nu håber venner og familie, at mobilen – og de andre ejendele på båden – kan give svar på, hvad der skete med de to drenge.

Det skriver det amerikanske medie Palm Beach Post.

Se billeder fra sagen i galleriet nederst i artiklen.

Det norske fragtskib gjorde fundet den 18. marts omkring 160 kilometer fra Bermudas kyst – og godt 1.600 kilometer fra det sted, hvor drengene sidst blev set i live i juli sidste år.

Båden er nu blevet trukket på land, hvor den er blevet identificeret ved hjælp af bådens serienummer. Nu er myndighederne så i gang med at gennemgå de fundne genstande.

Blu Stephanos, far til Austin Stephanos, udsendte i kølvandet på fundet en pressemeddelelse lørdag eftermiddag, hvor han takker den norske kaptajn og hans besætning. Og så udtaler han:

- I midten af marts blev jeg kontakt af Håvard Melvær, en norsk kaptajn på et fragtskib, som kontaktede os, fordi de havde bjærget vores søns forsvundne båd ud for Bermudas kyst. Håvard Melvær har sendt os nogle billeder af den bjærgede båd, og disse billeder bekræfter, at der er tale om den forsvundne båd.

Se billeder fra sagen i galleriet nederst i artiklen.

Også Perry Cohens mor har udtalt sig om fundet af drengenes båd. I et opslag på Facebook skriver moderen, Pamela Cohen:

- Nærmest som ved et mirakel har vi nu det, som kan være nøglen til at finde svaret på alle spørgsmålene, vi har stillet os efter den skæbnesvangre dag. Som mor skylder jeg Perry at kæmpe for ham, nu hvor han ikke længere kan.

Austin Stephanos og Perry Cohen voksede op tæt på vand og var erfarne sejlere. De var derfor vant til at navigere i den 19 fod lange båd af mærket Seacraft.

De to drenge blev sidste gang set i livet fredag den 24. juli omkring klokken 13.30, da de begav sig afsted på en fisketur.

Se billeder af drengene og deres båd i galleriet herunder:

Austin Stephanos og Perry Cohen - drenge der forsvandt

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_42.png

Sponsoreret indhold