Nyheder26. april 2016

Problemerne forstætter: Razzia på Remees nye natklub

Problemerne fortsætter for ’X Factor’-dommeren Remee og hans nye natklub Arch. Først måtte han grådkvalt udskyde åbningen af klubben, og nu har han haft uanmeldt besøg af 3F, der mener, at arbejdet foregår i strid med lovgivningen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee_tl_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det skulle have været en åbningsfest i den helt store kaliber. Gæster helt fra London og Los Angeles var fløjet ind for at skåle og ønske tillykke.

Men noget gik galt – og blot to timer før ”show-start” fredag aften måtte en grådkvalt Remee sande, at hans nye natklub Arch ikke var færdig til at åbne.

Og nu fortsætter problemerne for den 41-årige ’X Factor’-dommer. I går aflagde 3F således et uanmeldt besøg i Remees natklub for at tjekke arbejdsforholdene for et hold bulgarske håndværkere. Og 3F var ikke tilfredse med dét, de kunne se.

Ifølge BT blev de ”hurtigt smidt ud” af Remees klub, men 3F kunne konstatere, at byggeriet ikke kan ses i det såkaldte RUT-register (et lovpligtigt register, der holder øje med udenlandsk arbejdskraft i Danmark, red.).

Dét er stærkt betænkeligt, mener Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F’s byggegruppe. Til BT siger han:

- Det er helt klart, at hvis det ikke er registreret i RUT, så er det i strid med lovgivningen, siger Palle Bisgaard, der på samme tid afviser, at den manglende registrering i RUT kan skyldes tekniske problemer med registreringssystemet:

- Hvis vi ikke kan se dem i registeret, så er de der ikke. RUT fungerer upåklageligt. Man registrerer sig online og i det øjeblik, man trykker på knappen, er det registreret og offentligt.

Under 3Fs besøg kunne en af de bulgarske håndværkere fortælle, at han fik 100 kroner i timen for sit arbejde.

Arch skulle efter planen været åbnet i fredags, hvor hundredvis af kendte fra både ind- og udland var mødt op. Men få timer før show-start måtte en grådkvalt Remee fortælle de fremmødte, at klubben ikke var klar til at åbne alligevel.

- Folk har arbejdet så hårdt i døgndrift for at blive færdige, og det her er den sværeste beslutning, jeg har truffet i mit liv. Vi kan ikke åbne i aften. Jeg er virkelig ked af det. Undskyld, fortalte en bevæget Remee fredag aften.

Remee aflyste åbningsfesten med den begrundelse, at det ikke var muligt at få det elektroniske udstyr klar.

De mange gæster, som altså ikke fik en aften på den nye Arch, festede i stedet for på Hotel Sankt Petri kun få hundrede meter fra de halvfærdige klublokaler. Gæsterne skulle dog selv punge ud for drinks og drikkevarer dér.

I alt var der inviteret godt 450 til åbningsfesten, som altså ikke blev til noget.

Planen er nu, at Arch åbner fredag. Hvis klubben da er klar dér.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_44.png

Sponsoreret indhold