Reality27. april 2016

Charlotte fra ”Mit plastikmareridt”: Nu tør jeg snakke med mænd

Husker du Charlotte fra ”Mit plastikmareridt”? Hun var så ked af sine bryster, at hun undgik nært samvær med mænd, men det har plastikoperationen ændret på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlottebryster.jpg
 Foto: TV3

I aftenens udsendelse af ”Mit plastikmareridt” mødte vi Charlotte på 26 år, der brugte hele sin børneopsparing som 18-årig på at få lavet sine bryster større.

Men resultatet blev ikke, som hun ønskede det, da specielt der højre implantat i brystet nærmest levede sit eget liv bag huden.

Lægerne Jens Jørgen Elberg og Faye Sarmady kunne godt se problemet og valgte at tilbyde hende en operation for at rette op på den fejlslagne brystoperation.

Det har været en stor forandring i den positive retning for Charlotte.

- Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg tør åbne mig meget mere op for andre. Nu skal jeg heller ikke længere vælge garderobe efter mine bryster på samme måde som før, siger Charlotte til SE og HØR.

Også på fronten med det modsatte køn har operationen været med til at skabe en forandring.

- Hvis jeg har været i byen, har jeg været lidt mere åben for at turde sige hej og vise, at jeg faktisk er en glad og smilende person. Jeg er ikke bange for at lade dem komme for tæt på længere, siger hun.

Her kan du se eller gense øjeblikket, hvor Charlotte får tilbudt operationen og resultatet bagefter:

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_13.png
 Foto: SE og HØR

Sponsoreret indhold