Hollywood28. april 2016

Åh nej: Spice Girls-genforening hænger i en tynd tråd

Spice Girls-sangerne Victoria Beckham og Melanie C vender tommelfingeren nedad til en genforening

Spice Girls - genforening

Spice Girls-fans har inderligt håbet på, at se deres fem favorit kryddersild på scenen igen i anledning af, at det er 20 år siden, at ”Wannabe” kom på gaden og hittede verden over.

Men det ser mere og mere sort ud at få samlet de fem piger i Spice Girls, som bestod af Melanie B, Melanie C, Victoria Beckham, Emma Bunton og Geri Halliwell.

Der har ellers været meget snak om en genforening, og flere gange har det været positive meldinger, hvor det kun var Victoria Beckham, som højst sandsynligt ikke ville deltage. Men nu har Spice Girls-genforeningen fået endnu et markant slag.

Melanie C skulle nemlig heller ikke være interesseret i at fejre deres 20-års jubilæum, da hun hellere ville fokusere mere seriøst på sin egen musikkarriere end at genoplive gammel nostalgi, hvor hun skulle trække i træningstøjet som Sporty Spice igen. Det skriver Mirror.

- Mel C er ikke en del af genforeningen nu. Hun har reelt set forladt gruppen for at fokusere på sin karriere. Hun elsker pigerne, men det fæles bare ikke rigtigt for hende at være en del af en gendannet gruppe lige nu. Hun har andre prioriteter, og det var også et problem, at Victoria ikke ville deltage, siger en kilde.

Det kan dog stadig være, at Mel B, Geri Halliwell (der nu hedder Horner) og Emma Bunton stadig vælger at optræde som en trio.

Se masser af billeder af Spice Girls i galleriet øverst i artiklen.

Spice Girls - genforening

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer.png
 mit se og hør

Sponsoreret indhold