Nyheder29. april 2016

Mads Mikkelsen afslører Star Wars-hemmelighed

Danske Mads Mikkelsen talte over sig, da han blev spurgt til sin rolle i den kommende ”Star Wars”-film
https://imgix.seoghoer.dk/media/f34b2196863d4e46ad3fb53ad1a03989.jpg
 Foto: All Over

Der er mange hemmeligheder, når det gælder ”Rogue One: A Star Wars Story”-filmen, som blandt andet har danske Mads Mikkelsen på rollelisten.

Filmen foregår før de andre film - men hvem, hvad og hvorfor er blevet hemmeligholdt.

Men da Mads Mikkelsen var forbi til en snak på Sky News, kom han til at afsløre lidt om sin rolle i filmen, der kommer senere i år.

- Jeg kan godt sige noget om filmne, men så må jeg slå både dig og publikum ihjel bagefter, jokede Mads Mikkelsen, da han blev spurgt om detaljer om filmen.

Værten mente, at det nok faktisk var det værd, så Mikkelsen fortsatte.

- Altså, det er den første - før noget man overhovedet har set. Jeg var bange for, om jeg skulle være en storm trooper - og kunne passe kostumet. Men jeg læste manuskriptet, og det var smukt. Felicty (Jones, red) spiller en ung stærk kvinde - og jeg spiller hendes far… Hov, det var vist for meget, lød det fra den danske stjerne.

Det er ude, at Felicity Jones spiller rollen som Jyn Erso, og nu ved vi altså, at Mads Mikkelsen spiller hendes far.

Se hele interviewet HER.

Sponsoreret indhold