Åhh nej! Skræmt hund blev efterladt i bus en HEL nat
Der ventede en engelsk buschauffør et chokerende og trist syn, da han torsdag aften kom kørende i sin bus London.
Selv troede chaufføren nemlig, at alle passagerer havde forladt bussen. Men bagerst i bussen sad en lille hund, helt alene.
Den lille hund – af racen Staffordshire bull terrier – var blevet efterladt af sin ejer, som åbenbart ikke gad have hunden mere.
Nyt Snapchat-filter forvandler din vovse til hunden fra ”Op”
Hunden fik heldigvis noget vand og mad, mens den måtte tilbringe en hel nat alene i bussen. Foto: Amos Paul Mak
Men i stedet for at aflevere hunden på et dyreinternat valgte ejeren altså at efterlade hunden helt alene i bussen. Og her sad den så og rystede og var bange.
Buschaufføren, 44-årige Amos Paul Mak, opdagede den efterladte vovse, da han var på vej til sidste stop på sin rute Stratford Bus Station. Han tilbød endda selv at tage hunden med sig hjem, så den ikke skulle være alene.
Men dette er ikke tilladt, så derfor måtte Amos Paul Mak efterlade hunden i bussen.
Buschaufføren har døbt hunden 'Buster', fordi den blev fundet i en bus. Foto: Amos Paul Mak
Hunden Bonsai er ganske SÆRLIG – og kærlig
Gribende billeder: Hjemløs hund søgte venskab – fulgte atleter mere end 690 kilometer!
- Jeg kunne mærke, at hunden begyndte at blive mere og mere nervøs. Den rystede, når jeg aede den, fortæller buschaufføren ifølge det britiske medie Daily Mail.
- Jeg tilbød at tage hunden med hjem, men det måtte jeg ikke. For havde den nu bidt mig, kunne jeg have sagsøgt firmaet. Så hunden forblev på bussen natten over, fordi den heller ikke ønskede at blive fjernet, fortæller buschaufføren.
Hunden sad og kiggede trist ud af vinduet. Foto: Amos Paul Mak
Hunden – som Amos Paul Mak har døbt Buster – blev først hentet af en dyreorganisation næste morgen kl. 08.00.
Forhåbentligt er der snart et nyt – og kærligt – hjem klar til Buster.