Nyheder3. maj 2016

Manu Sareen gifter sig igen

Til sommer står den atter på bryllup for Manu Sareen, der blev skilt for tre år siden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-45975.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tekst af: Birgit Eskholm

Manu Sareen har aldrig lagt skjul på, at han er glad for kvinder.

Og der gik da heller ikke lang tid efter skilsmissen i 2013 fra Anya Dahl, der er mor til hans tre børn, før der var en ny kvinde i Manus liv.

Men først for et lille års tid siden fortalte han offentligt om sin ny kæreste, psykologen Solveig Wandall.

Og nu skal de giftes til august.

– Det føles helt rigtigt, siger en forelsket Manu Sareen.

Skilsmissen fra Anya Dahl var hård, og da Manu, 48, oveni ikke blev genvalgt ved folketingsvalget i juni sidste år, fortalte han, at han fremover ville hellige sig skriveriet af sine populære børnebøger om drengen Iqbal.

[node:aller-related-content]

Det var også ved den lejlighed, han fortalte om sin ny kæreste.

– Jeg glæder mig til at være tilstede og se mine børn og min kæreste, sagde han dengang.

Med den ny kæreste og pausen fra politik har den tidligere kirke-og ligestillings- og senere socialminister igen fået mod på både kærlighed og politik.

Manu har for nylig meldt sig ud af De Radikale og ind i Alternativet, hvor der venter en ny karriere.

https://imgix.seoghoer.dk/img_4736.jpg
 (Foto: Privat)

48-årige Manu Sareen har børnene Cilja, Felix og Alvin fra sit første ægteskab. Nu gifter han sig på ny - med den blonde skønhed Solveig Wandall (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold