Nyheder4. maj 2016

Grand Prix-vinder hiver Remee i retten

Den tidligere Grand Prix-vinder Soluna Samay sagsøger Remee og hans selskab Reach, som 'X Factor'-dommeren ejer sammen med Chief1. Soluna Samay påstår, at Remees firma skylder hende 60.000 kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/front_1.jpg
 Foto: All Over

Normalt oplever han den ene succes efter den anden. Men for tiden er livet ikke lutter lagkage for ’X Factor’-dommeren Remee.

Først havde han meget travlt med at få sin nye natklub åbningsklar – og nu skal 41-årige Remee også finde tid til at gå i retten.

’X Factor’-vinderen er nemlig blevet sagsøgt af den tidligere Melodi Grand Prix-vinder Soluna Samay. Hun hiver Remee i retten, fordi hun mener, at Remees firma – som han også ejer sammen med Chief1 – skylder hende 60.000 kroner.

Det skriver BT.

Soluna Samay vandt Melodi Grand Prix tilbage i 2012 med sangen ’Should’ve Known Better'.

Sangen var blandt andet skrevet og produceret af Remee og Chief1 – musikproducerne havde Soluna Samay som artist i deres artistudviklingsselskab Reach. Dengang gik samarbejdet mellem Grand Prix-stjernen og Remee godt.

- Jeg har aldrig haft en artist, jeg har arbejdet med, som jeg tror så meget på, lød det fra Remee tilbage i 2012.

Men nu er der kommet kurrer på tråden.

Tvisten handler om, at Soluna Samay havde udgifter, mens hun var hos Reach. Det var ifølge Reach’ advokat i sagen udgifter til personale, som arbejdede for hende i forbindelse med udgivelsen af sit album.

Det er disse udgifter, som Soluna Samay nu mener, at Reach skal betale – og derfor hiver hun dem nu i retten.

Remee henviser til Reachs advokat i sagen, Claus Molbech Bendtsen. Han bekræfter sagen over for BT.

- Faktum er, at man sendte en royaltystatement til Soluna over de penge, hun havde tjent, og der var der trukket to beløb fra. Og så er striden om, hvorvidt de udlæg er nogle som Soluna skulle afholde, eller om Reach skulle afholde. Altså om man var berettiget til at trække dem fra eller ej, siger Claus Molbech Bendtsen til BT og tilføjer:

- Reach mener, at det var aftalt, at det var noget hun (Soluna Samay, red.) skulle afholde. Hun mener, det var noget, vi skulle afholde. Det er det, siger Claus Molbech Bendtsen til BT.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_60.png

Sponsoreret indhold