
Patrick Brylov: Jeg er ikke fair overfor Michelle

Bølgerne går højt mellem Patrick Brylov og Michelle Kusk - og det har de egentlig gjort fra begyndelsen af "Paradise Hotel".
I denne uge er det både blevet til et forlist forhold, da Patrick slog op - og så alligevel forsoningssex her til aften.
- Jeg tror, Michelle var en smule mere følelsesmæssigt involveret. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var meget glad for hende og havde mange følelser for hende. Jeg tror bare, jeg var bedre til at lægge dem til side, når jeg først fik noget at drikke. Jeg havde sagt til hende, at jeg var i Mexico for at hygge mig og have en fest, fortæller Patrick til SE og HØR

Han ved godt, at han flere gange sårede den unge Michelle. Især hans frække tur under lagnerne med Christina Maria og Frederik, gjorde Michelle både ked af det og skuffet.

Derfor valgte Patrick Brylov sprut i stedet for sex
- Jeg vidste udemærket godt, at mange af de ting, jeg lavede derinde ikke var fair over hende. Michelle gav udtryk for, at jeg bare skulle hygge mig. Problemet var, at så snart der kommer alkohol indenbords, så får følelserne frit løb, forklarer Patrick.
