Ups! Statoil har fået nyt navn – de glemte bare én ting
Det er slut med at suse ned på Statoil klokken 22 for at hente smøger og is. For tankstation-giganten Statoil hedder nemlig ikke længere Statoil.
Nu hedder det i stedet, at du skal en tur på Circle K, når du mangler benzin, slik eller smøger.
Men selv om navneskiftet skulle være med til at forbedre Statoils image, er det muligvis i gang med at gøre det komplet modsatte. For flere har nu gjort opmærksomme på, at navneskiftet ikke er gået helt efter bogen.
Navneskiftet leder nemlig tankerne hen på noget andet – og langt mere ubehageligt. For kører du forbi Circle K, vil du opleve tre flag med det nye logo – men tre K’er lige efter hinanden får nok mange til at tænke på andet end benzin.
Som bekendt er ”KKK” mere associeret med racediskrimination og vold mod farvede mennesker end dyr benzin og vaskehal.
KKK er for de fleste andet end benzinstandere og en hurtig hotdog på farten. Foto: Reddit
Det svenske medie Nyheter24 har været i kontakt med den svenske pressechef for Circle K. Og brøleren er ret så uheldig, siger pressechefen:
- Vi kommer til at ændre i flagningen for at undgå misforståelser. Det bliver gjort i næste kampagne, og vi kommer til at lave ændringer i flagets udseende, siger Johan Backman til det svenske medie Nyheter24.