Hollywood7. maj 2016

Brooklyn Beckham bryder loven

Brooklyn Beckham risikerer bøde efter at have brudt færdselsloven i London
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brooklyn_1.jpg
 Foto: All Over

I England kan man få kørekort som 17-årig - og køre med et ”L” på bilen, så andre omkring en kan se, at det er en ny bilist i trafikken. Og man SKAL have ”L” på bilen både foran og bagpå, når man er ude i trafikken - ellers står man til både bøde og fratrukne point i det system, som man har i Storbritannien.

Og nu risikerer 17-årige Brooklyn Beckham at få en bøde på 60 pund (cirka 560 kroner) og minus tre point på sit kørekort. Han havde nemlig ikke styr på sine ”L”-skilte, da kørte rundt i en dyr Mercedes i London. Brooklyn havde nemlig kun et ”L”-skilt på sin bil - bagpå bilen.

Det skriver Mirror, der omtaler situationen med Brooklyn i bilen - med en instruktør på sædet ved siden af ham.

Det er ikke bare en lille sag, for at blive fratrukket point på sit kørekort kan i sidste ende resultere i, at han mister kørekortet - hvis han får seks point eller mere fratrukket i de første to år, han har sit kørekort.

Se billederne af Brooklyn Beckham i den dyre Mercedes - uden "L" foran på bilen her:

Brooklyn Beckham bryder loven

Sponsoreret indhold