Ups! Gordon Ramsay ødelagde kundes frieri
Engelske Gordon Ramsay har et hav af restauranter rundt om i verden, og han plejer at kunne stole på, at hans personale har helt styr på alle informationer.
Men det gik galt for nylig, da Gordon Ramsay selv var til stede i en af restauranterne i Las Vegas - og hans Maitre d’ fortalte ham, at en af kunderne lige havde friet.
Problemet var bare, at hans ansatte ikke var supergod til engelsk, og det han faktisk ville have sagt var, at kunden ville til at fri til sin kæreste.
Men fordi Gordon Ramsay troede, at frieriet var overstået, gik han ned til bordet for at ønske parret tillykke.
- Det er tre uger siden. Min Maitre d’ spurgte mig, om jeg ikke ville gå over til bord nummer syv - som fejrede deres forlovelse. Og jeg sagde, at der skulle sendes to glas champagne til dem. Da champagnen blev serveret, gik jeg over for at ønske tillykke, men han havde ikke spurgt hende endnu, forklarer Gordon Ramsay, som ikke var tilfreds med sin Maitre d’, der fik at vide, at han havde lavet forfærdeligt rod i den.
Gordon Ramsay sagsøgt for 54 millioner kroner
I hvert fald har det været et frieri, som parret kommer til at huske resten af livet.